Kronprinsesse Mary indvier Familiehus i Skejby

Tirsdag d. 25. april markeres udvidelsen af TrygFondens Familiehus ved Aarhus Universitetshospital med royal glans

Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik kan d. 14. maj i år fejrer Kniplingsbryllup, da de har været gift i 13 år. Foto: Ida Marie Odgaard - Scanpix

Dronningen har netop fejret sin fødselsdag fra balkonen på Marselisborg, og nu er der igen royalt besøg i Smilets By.

Tirsdag d. 25. april er Kronprinsesse Mary til stede, når TrygFonden indvier udvidelsen af deres Familiehus ved Aarhus Universitetshospital.

Vi glæder os over at kunne byde flere familier velkomne. De ti nye værelser giver os endnu bedre mulighed for at hjælpe familier i en svær periode

Vinni Stenholt, daglig leder af TrygFondens Familiehus

Udvidelsen betyder 22 værelser i stedet for 12.

- TrygFondens Familiehus har afgørende betydning for familierne, der bor der. Familierne finder ro, og det hjælper de syge børn til bedre at kunne klare behandlingerne, når de kan være sammen med deres familier i trygge hjemlige omgivelser lige ved hospitalet, siger Marie Rosbjerg, oversygeplejerske ved Børn og Unge ved Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Kronprinsesse Mary ved åbningen af Trygfondens Familiehus d. 30. maj 2012. Foto: Tonny Foghmar/Region Midtjylland

327 familier har i kortere eller længere tid boet i TrygFondens Familiehus. En af dem er familien Damsø Petersen, der har benyttet sig af muligheden under deres yngste datters kræftbehandlingsforløb.

- De ansatte og frivillige i huset gør et fantastisk stykke arbejde og en kæmpe forskel. Det varmer meget at mærke deres engagement og indlevelse, når ens familie er i krise, fortæller familien Damsø Petersen.

I 2016 var værelserne i Familiehuset optaget  85 % af tiden, og det forventes at endnu flere vil udnytte muligheden i fremtiden.

Læs også SF vil have styr på Airbnb: Lejligheder skal ikke være hoteller

- Vi glæder os over at kunne byde flere familier velkomne. De ti nye værelser giver os endnu bedre mulighed for at hjælpe familier i en svær periode. De nye værelser er opdelt i soverum og familierum, i modsætning til de nuværende som er et samlet rum. For selvom det er rart at være sammen som familie, kan det også være godt, at kunne være lidt for sig selv, siger Vinni Stenholt, daglig leder af TrygFondens Familiehus.

Kronprinsesse Mary vil ankomme kl. 11.15.