Krav om omlægning af Viborgvej
Kravet kommer efter, at en længe ventet rapport om de trafikale problemer på landevejen mellem Viborg og Århus bekræfter, at der er alvorlige kødannelser flere steder på ruten.
Trafikministeriet har imidlertid ingen penge til at omlægge vejen, og det får nu en række østjyske toppolitikere til at kræve handling.
Rapporten konkluderer at vejstrækningen simpelthen ikke er gearet til den trafikmængde, der i dag er mellem de to byer. Men der står altså ikke meget i rapporten om, hvad man vil gøre ved problemerne. Rapporten slår bl.a. fast, at vejtrafikken mellem Århus og Viborg er steget med hele 55 procent i de seneste 10 år og forventes at stige yderligere med 25 til 35 procent de næste 8 til 10 år.
Derfor skal vi fra politisk hold i Midt- og Østjylland nu gøre alt for at øge presset på transportministeren og Folketinget for at få afsat penge til de stærkt tiltrængte forbedringer af vejen,« siger formanden for regionsrådet i Region Midtjylland, amtsborgmester Bent Hansen (S) fra Viborg Amt. Det skriver JP Århus idag.