Krag får plads i Randers
Statsmanden Jens Otto Krag får nu en plads opkaldt efter sig i sin fødeby. Det sker på arbejdernes kampdag.
23. apr 2009, kl. 14:11
Mere end 30 dage gammel
Om et par måneder er det 30 år siden, at Jens Otto Krag døde. Nu får han opkaldt en plads efter sig i fødebyen Randers.
Det sker meget symbolsk på arbejdernes internationale kampdag fredag den 1. maj, når borgmester Henning Jensen Nyhuus afslører skiltet med "Jens Otto Krags Plads" på pladsen lige over for lejligheden i Stemannsgade 11, hvor Krag boede en stor del af sin barn- og ungdom i Randers.
Afsløringen af skiltet med "Jens Otto Krags Plads" sker med taler af borgmesteren og socialdemokraten Knud Precht, som var en af initiativtagerne til opsætningen af mindepladen om Krag ud for nummer 11 i Stemannsgade.