Kort pause til tv-programmer

Vender tilbage efter kommunalvalget

Foto: Morten Rasmussen

Kommunalvalget den 19. november kommer til at fylde en del i TV 2 | ØSTJYLLANDs sendeflade de næste par uger.

Det betyder, at flere af vores programmer holder pause for at give plads til valgdebatter fra de østjyske kommuner.

Pausen gælder for de programmer, som normalt bliver sendt klokken 19.45 i TV 2 | ØSTJYLLANDs nyhedsudsendelse.

Det drejer sig om programmerne Fodbold med Horup, Smagen af Østjylland, Mit Kæreste Eje, Hvem bor her?, Mennesker & Mosefund, Langt Højere Bjerge, Guide og Tid til TV.

Det er netop i tidsrummet fra klokken 19.45, at valgdebatterne foregår - nemlig fra klokken 19.45 til 21.00 helt frem til den 18. november.

Tv-programmerne vender dog stærkt tilbage fra mandag den 25. november.