Konfiskerede penge og hash
Århus Politi fratog 48-årig århusianer penge og hash, da han blev standset ved Rådhusparken.
En 48-årig mand mistede i dag både penge og hash, da han ved Rådhusparken rutinemæssigt blev standset af Århus Politi. Manden, der er godt kendt af politiet, havde både en klump hash og 9000 kr. i kontanter på sig. Begge dele blev øjeblikkeligt beslaglagt. Manden skylder i forvejen Århus Politi 87.000 i bøde- og sagsomkostninger i forbindelse med tidligere sager, og med de beslaglagte penge er gælden nu betalt en smule ned.
Den 48-årige kan imidlertid se frem til nye bøder, da han vil blive sigtet for overtrædelse af loven om euroforiserende stoffer. Og der ryger sandsynligvis endnu flere poster på den samlede gæld, fordi manden råbte diverse ukvemsord efter betjentene, som han også truede verbalt.