Kondompige redder forestilling
Ansat til at sætte kondomer på mikrofonerne
En pige har fået sig et noget anderledes job. Hun skal sætte kondomer på mikrofonerne til Aarhus Teaters forestilling - Mozart. Et job, der rent faktisk redder hele forestillingen.
Mandag gennemspilles teaterforestilling Mozart for første gang. Det er en teknisk krævende forestilling, fordi der blandt andet hældes en kubikmeter vand på scenen og ud over skuespillerne.
Netop den store mængde vand har ført til en ny beskæftigelse. Intet mindre end 60 kondomer skal sættes på skuespillernes mikrofoner, så de ikke går i stykker. Ingen mikrofoner - intet teaterstykke.
Men rent faktisk skal kondompigen, der hedder Anna-Kathrine Fries, lære en anden op i at sætte kondomer på mikrofonerne.
Hun fik selv jobbet på Betty Nansen Teatret i København, hvor forestilling kørte før. Men nu er turen kommet til Aarhus - derfor er der en ny, der skal bære fanen videre.
Lasse Kirk er dagens mand i skysovs. Fremover står han for at holde de mange mikrofoner tørre.
- Det er lidt steneren at tænke på, at man det næste lange stykke tid skal sidde at pakke mikrofoner ind i kondomer. Men samtidig så er det da også lidt hyggeligt, siger han til TV2 | ØSTJYLLAND.
Hver mikrofon skal pakkes ind i mindst tre kondomer for at holde sig tør.
Se et tv-indslag om kondompigen øverst på siden.