Kommunevåben på plads
Politikerne i Favrskov har valgt det logo, der fremover skal pryde rådhuset og skiltene på indfaldsvejene.
11. okt 2006, kl. 14:03
Mere end 30 dage gammel
Et enigt Sammenlægningsudvalg har valgt et hvide åløb på mørkegrøn baggrund som Favrskov Kommunes fremtidige kommunevåben.
- Med valget af kommunevåben vil vi gerne tydeligt markere det moderne Favrskov samtidig med, at vi vedkender os vores historiske styrker og de kvaliteter, vores område har med natur, nærhed og tryghed, siger kommunens kommende borgmester, Anders G. Christensen (V), i en pressemeddelelse.
Kommunevåbnet er kun en mindre del af Favrskovs kommende designprogram. Favrskov skal have en grafisk identitet, der kan bruges både på det formelle brevpapir fra kommunen og eksempelvis i en turistbrochure.