Kommune går ekstremt til værks: Vil være grønnest i Østjylland

Horsens Kommune ønsker ikke bare at blive godkendt som Klimakommune Plus - de vil opfylde kravene 2,5 gange.

02:06

VIDEO: Horsens Kommune vil være grønnere end de fleste.

Polerne smelter, isbjørnenes antal svinder ind, og det rene drikkevand er i fare. Klimaproblemer er der nok af, og Horsens Kommune vil nu være blandt dem, der løser problemet.

Læs også Politiet ser dig gå i byen: Nye overvågningskameraer taget i brug

De vil nemlig som den første kommune i Østjylland være en såkaldt Klimakommune Plus, og det betyder, at de skal leve op til en række klimakrav.

Man kan sætte det lidt på spidsen og sige, at hvis man ikke gør nok nu, så er der ikke så meget grund til at have ældrepleje eller børnepasning om ikke så lang tid.

Morten Pedersen, Danmarks Naturfredningsforening

- Det betyder, at Horsens Kommune skal ind og arbejde i hele organisation med at lave nogle ting, der er gode for klimaet. Det kan for eksempel være energirenovering eller økologi i de kommunale køkkener. Der er mange forskellige ting, man kan gå ind og arbejde med, siger Paw Amdisen (SF).

02:13

VIDEO: Morten Pedersen fra Danmarks Naturfredningsforening er glad for, at flere kommuner vil være grønnere.

Luk video

Han er formand for GRO – Horsens Grønne Tænketank, og det er, præcis hvad det lyder som: Kommunens forsøg på at blive grønnere.

For at blive godkendt som Klimakommune Plus, skal man leve op til to ud af seks specifikke krav. Men i Horsens ønsker man ikke at stoppe der.

Horsens Kommune er yderst ambitiøse med deres klimaplaner.

- Vi har anbefalet, at man arbejder med at opfylde fem af de seks kriterier. Det er med til at sende et signal om, at det er noget, man gerne vil arbejde seriøst med i Horsens Kommune, siger Paw Amdisen til TV2 ØSTJYLLAND.

En investering i fremtiden

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag klimaaftalerne med kommunerne, og Horsens er langt fra den eneste kommune der har høje ambitioner.

Paw Amdisen (SF) ønsker et grønnere Horsens.

- Vi oplever heldigvis, at der er flere og flere kommuner, der er klar til at gøre en indsats og arbejde med mere ambitiøse klimaplaner. Vi har allerede en række plus-kommuner, og vi forventer at få flere i de kommende år, siger Morten Pedersen, der er afdelingschef for natur og miljø ved Danmarks Naturfredningsforening.

Hvad skal der til for at blive klimakommune Plus?

1) ​​​​Energirenovering

Kommunen skal fremme energirenovering hos boligejere og private.

 

2) Klimatilpasning

Der skal laves regnvandsbassiner, vådområder og rejses skov.

 

3) Indkøb

Kommunen skal købe energibesparende og miljømærkede produkter.

 

4) Økologi

Maden skal være økologisk, og det samme skal kommunens egen jord.

 

5) Ansvarlig Kommune

Kommunen skal sælge sine investeringer i fossile selskaber.

 

6) Compact of Mayors

Kommunen skal dele viden, data og erfaringer om klimaarbejdet med andre byer.

Hvis kommunen skal nå deres høje ambitioner, kommer det til at koste mange penge, men det er ikke noget, der bekymrer borgmesteren. For ham er det nemlig en god investering i fremtiden.

- For mig og byrådet i Horsens, er det vigtigt, at vi fortsat de næste 50 år kan åbne vores vandhane og drikke direkte fra vandhanen. En anden ting er, at børn og unge skal have et lige så godt samfund, som vi har i dag, og gerne meget bedre, siger Peter Sørensen (A) til TV2 ØSTJYLLAND.

Peter Sørensen ønsker, at der også om 50 år er drikkevenligt vand i hanerne.

Kommunens penge ser altså ud til at gå til klimaplaner frem for andre af kommunens ansvarsområder, og det er den rigtige prioritering ifølge Danmarks Naturfredningsforening.

Læs også Haj skyllet op på land: - Det er virkelig sjældent

- Man kan sætte det lidt på spidsen og sige, at hvis man ikke gør nok nu, så er der ikke så meget grund til at have ældrepleje eller børnepasning om ikke så lang tid. Så selvfølgelig er det en nødvendig investering, siger Morten Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.