Kolonihavehus nedbrændt
Mistanke om påsat brand
3. nov 2011, kl. 07:13
Mere end 30 dage gammel
Et kolonihavehus nedbrændte natten til torsdag på Nordmarken i Horsens, skriver Radio VLR.
Horsens Brand og Redning fik alarmen klokken 3.24, og kolonihavehuset stod ikke til at redde.
- Vi har mistanke om, at branden er påsat. Det skal undersøges nærmere i dag, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Stig Simonsen.
Kolonihavehuset var ubeboet, og derfor var ingen mennesker i fare ved branden.