Kokke og sangere fester med de ældre

I Aarhus har man gjort op med kedsomheden og blandt andet ansat en operasanger for at få smilet frem hos beboerne

03:35

1 af 2

Det er en fest at være på plejehjem. Sådan må beboerne tænke på Tranbjerg Plejecenter, hvor beboerne blandt andet hygger sig med madlavning på højt niveau, og hvor morgenvækningen nogle gange suppleres af en operasanger.

Operasanger Birgitte Mosegaard er en af 12 oplevelsesansatte, der udelukkende er ansat til at skabe liv og glæde hos de ældre på Aarhus Kommunes plejecentre, og hun kan mærke, at hun gør en forskel.

- Det ville også betyde noget for mig, hvis der kom en forbi, der satte sig ned og talte med mig og ville bruge tid på mig. Jeg kan mærke, at det betyder meget for dem, fortæller Birgitte Mosegaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Blandt de 12 oplevelsesansatte er der musikere, skuespillere, fotograf, frisør, klovn, operasanger og en kok, og det er netop kokken, der hjælper de ældre denne dag på Tranbjerg Plejecenter, hvor menuen står på kartoffel/porresuppe med røget laks, langtidsstegt oksesteg og syltede pærer står på menuen.

Babyer på visit hitter på plejehjemmene

Jette Skive (DF) er rådmand for Sundhed og Omsorg, og hun er glad for ordningen, der er en del af hendes højere plan.

- Selvom man kommer på plejehjem, så er livet ikke slut. Man skal leve livet, og hvis en operasanger kan komme og synge en sang og få lyset frem i øjnene, og hvis en kok kan komme og lave et veldækket bord og noget lækker mad, så lyset er i øjnene, og beboerne er glade. Vi lever, til vi tager det sidste åndedræt, fortæller Jette Skive.

Se hele indslaget ved at klikke på ovenstående video.