Køer stresser i varmen

Sommervejret er ikke for køer

Køerne i de danske stalde glæder sig ikke til sommeren. De får nemlig stress af varmen og giver mindre mælk. For drægtige køer betyder varmestress, at de får mindre og mere skrøbelige kalve, det fortæller Jørgen Katholm, der er dyrlæge hos Videncenter for Landbrug.

Konsekvensen af varmestressen er, at køerne producerer mindre mælk. Det sker fordi, de æder mindre og samtidig bruger energien på at nedkøle kroppen, fremfor at forbrænde fedt, som er med til at danne mælk. For køer der er drægtige, såkaldte goldkøer, betyder varmen, at deres kalve bliver mindre, og at deres immunforvar forringes. De vil også give mindre mælk, når de kar kælvet og igen skal malkes.

Løsningen for de overophedede køer kan være stalde med gennemtræk. Landmand Mogens Hjort Jensen er landmand i Grenaa, hans køer står i en stald med gennemtræk.

- Folk spørger tit om de ikke fryser om vinteren, men det gør de ikke. Faktisk er 25 graders varme meget værre end 20 graders frost,  fordi de oftere bliver syge når de sveder, fortæller han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han fortæller også at flere landmænd vender køernes døgn, så de er på græs om nattet i stedet for når solen er oppe.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig