Knivstikkeri i Hammel
En knivoverfald i Hammel var torsdag aften tæt på at koste en 36-årig mand livet.
14. jan 2005, kl. 15:18
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Silkeborg jagter to mænd på 22 og 23 år efter et knivstikkeri i aftes.
De to mænd er mistænkt for at stå bag på et overfald på en 36-årig mand, som blev opsøgt i sit eget hjem på Nørreport. Den 36-årige blev stukket i brystkassen, men kniven ramte dog ikke vitale organer.
Manden blev bragt til Silkeborg Centralsygehus, hvor han nu meldes uden for livsfare.