Knallertkører dræbt af flugtbilist
Onsdag aften pløjede en bil ind i en gruppe unge på knallerter og dræbte én. Bilisten stak af fra gerningsstedet.
31. okt 2007, kl. 22:45
Mere end 30 dage gammel
Omkring klokken ni onsdag aften kørte bilen formentlig over for rødt i krydset mellem Åby RIngvej og Silkeborgvej i Århus. Bilen kørte direkte ind i en gruppe unge, som var ved at tage knallertkørekort.
En af de unge blev dræbt og en anden hårdt kvæstet.
Efter påkørslen fortsatte bilen omkring 200 meter op ad Åby RIngvej. Derefter stak føreren og et ukendt antal passagerer af til fods i retning mod Gellerupparken.
Sent onsdag aften var politiets hundepatruljer i gang med at lede efter gerningsmændene.
Resten af de chokerede knallertelever blev kørt på skadestuen, hvor de modtog krisehjælp.