Klar til Riverboat
I år er jazz også for unge
Forberedelserne til dette års Riverboat Jazz Festival er i fuld gang. På onsdag slår Silkeborg dørene op for den 47. udgave, der igen i år har udvidet det musikalske repertoire.
- I år har vi det bredeste program, vi nogensinde har haft. Der er orkestre fra både Brasilien, Cuba, USA og en lang række europæiske lande, siger Line-Marie Hougaard Dencker, der er sekretariatsleder for festivalen.
Riverboat for unge
Som noget nyt skal også de unge i år lære at elske jazz og lokkes til festival. Derfor samarbejder festivalen med to lokale ungdomsmusikforeninger. Sammen har de skabt spillestedet Lunden, som er en ny scene, hvor hiphop, rap og jazz mødes.
- Det har vi gjort, fordi vi synes, at det er rigtig vigtig at have en god dialog med de unge i byen, og lave noget der måske er lidt mere for dem, siger Line-Marie Hougaard Dencker.
Festivalen spiller op fra onsdag den 26. juni og klinger først ud igen søndag den 30.
Du kan se et tv-indslag om forberedelserne til festivalen herover.