Kirker til kamp mod vindmøller
Mener, at det skader kulturlandskabet
Planer om vindmølleområder i både Skanderborg og Horsens er den seneste måned blevet skrinlagt efter protester fra kirker.
Kirker, som ligger helt op til fire kilometer fra de planlagte møller.
Kirkerne er i stigende grad begyndt at blande sig, når det kommer til kommunernes planlægning af vindmølleområder.
Aarhus Stift har kun protesteret over vindmølleplaner en enkelt gang i løbet af de seneste fem år, men man er gået videre med det lokale menighedsråds bekymring de seneste par måneder.
Direktør for Vindmølleforeningen beder derfor kirken om at holde igen i kampen mod vindmøllerne.
- I den store sammenhæng er de jo et øjebliksbillede i landskabet. Mange kirker har stået der i næsten tusind år. Og når man finder på noget andet end vindmøller, og de er væk igen, så står kirkerne der stadigvæk, siger Asbjørn Bjerre.