Kinesisk interesse for de danske juletræer

Der var udenlandsk besøg hos en østjysk juletræsproducent

02:00

De østjyske juletræer er i år i høj kurs, og det er faktisk ikke kun i Danmark, at de har fået øjnene op for træerne.

- Det er så smukt dyrket, må jeg sige. Og det har krævet mange anstrengelser, siger den kinesiske forretningskvinde Margaret Chow. 

Læs også Politiet er forberedt på travl 1. juledag

Interessen fra udlandet har også gjort, at høsten af juletræerne er startet lidt før, den ellers normalt gør.

- Vi har startet en lille smule tidligere, fordi nogle af vores kunder ville have træerne i starten af november, og vi vil egentlig helst starte i midten af november for at kunne fastholde en nåletabsgaranti, så træerne kan holde nålene helt til jul. Men hvis nogle af vores kunder vil hente træerne i starten af november, så må vi jo være klar, siger direktør i Geil og Berner, Lars Geil.

Hvorfor er de så interesseret i juletræerne i Kina?

- Jeg tror, de synes, at det er interessant på grund af formen. De har normalt et falsk træ, og de kan ikke få fat på et ægte, siger Margaret Chow. 

Læs også Politiet: Det skal ligne at du er hjemme

Og måske den kinesiske interesse en dag ender ud i et vaskeægte eksport eventyr for Geil og Berner.

- Jeg er sikker på, at der i Kina vil komme en dag, hvor vi håber at dyrke træer som disse med Lars, siger Margaret Chow.