Kender du Else og Lars der blev gift den 31. juli 2004?

Østjyllands Politi søger et ægtepar, hvis vielsesringe man har fundet efter et indbrud

Foto: Østjyllands Politi

Else og Lars blev gift den 31. juli 2004, men sikkert til deres store ærgrelse har de mistet deres vielsesringe. Nu har Østjyllands Politi fundet dem og efterlyser derfor parret.

- Vi søger Else og Lars, der blev gift 31/7-04 - vi har nemlig deres vielsesringe, skriver politiet på Twitter.

Læs også Efterlysning: Har du se en blå Chrysler PT Cruiser

Politiet oplyser, at ringene formentlig blev stjålet under et indbrud i foråret 2015, men hvilken adresse de præcist stammer fra, ved man ikke.

Kender du ægteparret, så få dem endelig til at kontakte politiet på tlf. 114.