Kåret som årets krimiforfatter

Svend Åge Madsen fra Århus får overrakt forfatterpris på en krimimesse i weekenden.

Århus-forfatteren Svend Åge Madsen bliver i weekenden hædret på en krimimesse i Horsens.

Svend Åge Madsen er kåret som årets krimiforfatter, og derfor vil han søndag modtage prisen på Horsens Ny Teater.

I en samtale med journalisten og forfatteren Niels Lillelund vil Svend Åge Madsen i forbindelse med messen fortælle om sine kriminalromaner, som han har skrevet sammen med sin kone under pseudonymet Marianne Kainsdatter.