- Kan du snakke?
Terrortiltalte var forsigtige over telefonen
I dag fortsatte retssagen med de to aarhusianske terrortiltale brødre. Op til anholdelsen havde politiet aflyttet flere samtaler mellem de to brødre som foregik, mens den 24-årige storebror angiveligt befandt sig i terrortræningslejren Al-Shaabab i Somalia.
Samtalerne tyder på, at brødrene var opmærksomme på, at deres samtaler muligvis var blevet aflyttet.
- Kan du snakke, eller skal jeg passe på?, siger den 19-årige lillebror i et af opkaldene til Somalia.
Belastende optagelser for sagen
Den ældste bror fortæller også i flere samtaler om, hvordan han har lært at bruge jagtrifler og lave bomber.
- Vi skaffer en gruppe herfra. Allah, de komemr ind til Europa, hvis... og myrder det hele. Forstår du, hvad jeg mener?, siger den 24-årige storebror under en samtale.
- Overtræder man nogen love eller denne her milde terrorparagraf ved at snakke om alle de informationer, man kan finde på nettet? Er det, at man snakker om det i sig selv strafbart? Det er jo selvfølgelig min mening, at det er det ikke, siger den ældste brors forsvarer, Finn Søgaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se indslag øverst på siden.