Kæmper om samme mandat
Tre fremtrædne østjyske SF'ere kæmper om det samme mandat
Kirstine Bille, Kirsten Normann Andersen og Jonas Dahl kæmper alle om SFs enlige østjyske mandat i Folketinget.
Med cirka halvdelen af stemmerne optalt omkring klokken 14.30 er Kirstine Bille favorit til at komme i Folketinget, men intet er afgjort.
Aarhus-stemmerne er nemlig endnu ikke talt op endnu, og de kan have afgørende betydning for, hvem der kommer i Folketinget.
Se også: Sådan fordeles mandaterne
Jonas Dahl har nemlig traditionelt stået særligt stærk i Aarhus.
- Kirstine får et meget flot valg ude på Djursland, og kirsten får et godt valg i Skanderborg. Så det ser godt ud. Nu må vi se, hvordan det lander. Men det er jo Aarhus, der kommer til at afgøre det, siger Jonas Dahl, der fredag eftermiddag er gæst i TV 2 | ØSTJYLLANDs valgcafé.
De personlige stemmer forventes først optalt efter klokken 19 fredag aften.
Øverst på siden kan du høre, hvad de tre kandidater siger til kampen om det samme mandat.