Julemanden skal væk
Julemarked skal fjerne skilt ved landevej
I 12 år har julemanden i Torrild vist vej til byens julemarked, som hver år tiltrækker flere end 10.000 besøgende. Men nu skal han væk.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er julemanden en ulovlig reklame, som skæmmer det åbne landskab. Derfor skal ejeren, Finn Torslow, nu fjerne julemanden.
- Det er et tre meter højt reklameskilt, som tilmed er belyst om natten. Det er fuldstændig ligemeget, om det forestiller en julemand eller en blinkende hindbærsnitte. Det er et skilt i det åbne land, og det hører ikke hjemme der, siger Danmarks Naturfredningsforenings lokalformand i Odder Ib Salomon til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Skal respektere beslutningen
Odder Kommune har tidligere givet Torslow Julemarked lov til at opsætte en julemand ved landevejen mellem Odder og Skanderborg.
Ifølge kommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning er kommunen dog tvunget til at respektere naturfredningsforeningens beslutning. Dermed skal julemanden fjernes senest 27. november.
I playeren øverst på siden kan du se et tv-indslag om Torrilds julemand, der snart forsvinder.