- Jeg ku' ikke lade være
Droppede barsel til fordel for kro
Den traditionsrige Nilles Kro slog endnu engang dørene op i går.
Kroen har ellers været lukket siden december 2012, da hotelkæden Montra valgte at sælge den fra.
Nu er der fundet en ny forpagter og nyt personale. En af dem, der skal stå i spidsen for kroen er Misse Dybvad fra Bryrup. Hun valgte at afbryde sin barsel, sende sin otte måneder gamle datter i dagpleje og springe til, da hun fik chancen.
- Da lige pludselig, at muligheden bød sig om at komme herud og bestyre det her, så var jeg frisk. To timer tænkte jeg over det, og så var det dét. Så var jeg klar, siger restaurantchef Misse Dybad til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Der er så småt begyndt at blive serveret mad i restauranten. Kroen har dog først officiel indvielsesreception på lørdag, hvor åbningen skal fejres.