Jazz-spillested på museum

Det legendariske århusianske jazz-spillested Bent J. lukker og genopstår sandsynligvis i Den Gamle By.

Om halvandet år må jazz-glade østjyder sige farvel til det legendariske værtshus Bent J. på Nørre Allé i Århus.

Spillestedets ejer, Bent Jørgen Jensen, har besluttet at lukke værtshuset samme dag, han fylder 75. Dermed er der udsigt til, at den allersidste koncert finder sted den 8. september næste år.

Selv om værtshuset lukker, vil Bent J. dog næppe blive glemt.

Købstadsmuseet Den Gamle By har nemlig planer om at genopføre spillestedet i et nyt 1900-tals kvarter. Det kræver dog, at Den Gamle By kan overtage inventaret fra Bent J.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.