Jakob Poulsen ny AGF-spiller
Nu er det ganske vist, Jakob Poulsen skifter hollandske Heereenveen ud med AGF. Kontrakten er på fire år.
Jakob Poulsen er ny mand i den hvide trøje. Den 25-årige spiller har primært spillet højre-midt og højre-back, men kan også spille på den centrale midtbane.
- Jeg havde andre muligheder, men jeg valgte altså AGF, siger Jakob Poulsen om skiftet.
Han er født i Varde, men har spillet seks år i Esbjerg og to i hollandske Heerenveen. Desuden har han spillet 16 kampe for Danmarks U21-hold og scoret én enkelt gang.
Poulsen og AGF har papir på hinanden i fire, og ingen af parterne ønsker at oplyse, om der er en nedrykningsklausul i kontrakten.
Til gengæld fortæller træner Ove Pedersen, at Jakob Poulsen klart er i spil til en plads i startopstilling, når AGF møder Brøndby på søndag. Det afhænger af, hvilket indtryk han gør under de næste dages træning.