Jacob Bundsgaard: Løsningen er ikke at lukke moskeen

En lukning fjerner ikke de holdninger, der tilkendegives i dokumentar om Grimhøjmoskéen

02:30

1 af 2

Debatten har været hård og heftig de seneste to dage, efter at TV 2 i nyhedsudsendelser løbende har vist skjulte optagelser fra Grimhøjmoskéen i Aarhus.

Optagelser, der har vist en række kontroversielle udtalelser fra imamer i moskeen. Tirsdag aften viste TV2 så første del af dokumentar-udsendelsen om moskeen i Aarhus.

En af de, der fulgte ekstra med da dokumentaren løb over skærmen, var Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard.

- Det er dybt, dybt forstemmende. Og man kan jo kun tage allerskarpeste afstand for den type udtalelser og holdninger, der bliver givet tilkende i udsendelsen. Det hører ingen steder hjemme i Danmark, og slet ikke i Aarhus, siger Jacob Bundsgaard.

Ministre kaldes i samråd om moské

Han mener dog ikke løsningen på problematikken er at lukke moskeen, som flere politikere ellers har givet udtryk for.

- Hvis det var så nemt at løse problemet, at man bare kunne lukke moskeen, og så var alt godt igen, så gjorde man det. Men det er jo ikke det, der skal til. Det er jo mennesker, der har de her holdninger, og det er det, der skal bearbejdes og det, der skal udfordres, siger Jacob Bundsgaard, der glæder sig over, at moderate muslimer er kommet på banen.

Se hele live-interviewet med Jacob Bundsgaard i videoen ovenfor.