Insekt skyld i uheld
Forstyrrelse gav harmonikasammenstød
10. maj 2013, kl. 11:54
Mere end 30 dage gammel
En 28-årig kvinde blev onsdag eftermiddag så forstyrret af et insekt i sin bil, at hun kørte op i en bil, der blev kørt af en 38-årig kvinde, og denne bil blev skubbet videre frem i en bil, der blev kørt af en 60-årig kvinde.
Harmoniksammenstøddet skete på Århusvej ved Silkeborg Sportcenter omkring kl. 17 i onsdags. Det skriver Midtjyllands Avis.
- Der skete kun materiel skade i forbindelse med uheldet. Og det fremgår i øvrigt ikke, hvad det var for et insekt, der distraherede kvinden så meget, siger vicepolitikommissær Mogens Rubech fra Politiet i Silkeborg til Midtjyllands Avis.