Ingen piger på pilgrimsrejse

Måtte blive hjemme, mens drengene så helligdomme

02:11

1 af 2

Eleverne i syvende klasse på den muslimske friskole Lykkeskolen i Brabrand vendte i nat hjem fra en pilgrimstur til Mekka. Men for halvdelen for halvdelen af klassen blev det ikke til nogen rejse - pigerne måtte nemlig blive hjemme.

TV 2 | ØSTJYLLAND mødte i dag Said Mansour fra syvende klasse på Lykkeskolen i dag. Han og de andre drenge fra klassen har sovet længe fordi de sent i nat kom hjem fra pilgrimsrejse til Mekka.

- Det var super fedt. Man oplevede, hvordan muslimerne lever dér, og vi så hellige steder, siger Said Mansour til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Drengene har været på omra som er en lille pilgrimsrejse, hvor de sammen med en lærer besøger muslimernes hellige steder i Saudi Arabien.

Lykkeskolen, som er en muslimsk friskole, tilbyder hvert andet år 7. og 8. klasser en tur til Mekka, men år efter år må pigerne blive derhjemme.

- Jeg er ked af, at jeg ikke kunne komme med, det ville jeg rigtig gerne, siger Sahra Abdi, der også er elev på Lykkeskolen i Brabrand til TV 2 | ØSTJYLLAND

I 8. klasse kan både piger og drenge på Lykkeskolen se frem til ture til København og London. Og du kan se frem til at høre mere om, hvorfor skolen vælger at tage børnene med på pilgrimsrejse, i indslaget øverst på siden.