Ingen medalje til stjernekok

Tomhændet hjem fra Bocuse d'Or i Frankrig

Foto: Fra YouTube

Det lykkedes ikke for den aarhusianske stjernekok Kenneth Hansen at få en medalje med hjem fra det uofficielle VM for kokke, Bocuse d'Or.

Kenneth Hansen endte helt uden for podiepladserne ved verdensmesterskaberne, der blev afholdt i Lyon i Frankrig.

Bocuse d'Or betragtes som det uofficielle VM for konkurrencekokke. Deltagerne har fem timer og 35 minutter til at lave en fiskeret og en kødret.

Kenneth Hansen er født og opvokset i Silkeborg, hvor han også har stået i lære som kok på restaurant Chr. 8.

Se: VM: Kok havde ovn-problemer

Til daglig arbejder han på Svinkløv Badehotel ved Jammerbugten i Nordjylland, mens vinteren tilbringes i Aarhus.

Kenneth Hansen har tidligere været kok på restaurant Prins Ferdinand i Aarhus, Munkebo Kro, Restaurant Liga på Djursland, Henne Kirkeby Kro, Molskroen og Restaurant Piaf i Silkeborg.

Det blev nordmanden Ørjan Johannessen, der onsdag aften vandt guld ved Bocuse d'Or i Frankrig. USA vinder sølv, viser web-transmission fra konkurrencen ifølge Ritzau.

Det er femte gang, Norge vinder guld, mens Frankrig har vundet syv gange. Konkurrencen har været afholdt 15 gange.