Inge kunne ikke finde job efter 40 år på arbejdsmarkedet
Inge Jensen havde 40 års arbejde og 15 år som leder bag sig, men kunne ikke finde job
Inge Jensen har været på arbejdsmarkedet i 40 år, men i maj blev hun fritstillet, og for første gang stod hun uden job.
Det tog hun i første omgang i stiv arm.
- Det er ikke særlig sjovt, men det giver også energi til at gøre noget ved det, siger Inge Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Og det forsøgte hun bestemt at gøre. Hun sendte 74 ansøgninger og tog på mere end 100 uopfordrede virksomhedsbesøg.
Men Inge er blevet 62 år, og det har spillet ind på hendes jobsøgning. Det ændrer simpelthen stemningen.
Læs også
- Jeg har også mødt firmaer, der har sagt, at jeg ikke behøver at søge, for de kunne ikke drømme om at ansætte så gammel en medarbejder, siger Inge Jensen.
I 30 år har hun arbejdet i Aarhus Kommune, og i de 15 år var det som leder. Så det var en ny virkelighed, Inge skulle forholde sig til, da hun blev ledig.
Læs også
Til sidst lykkedes det at få et job som socialpædagog i Odder Kommune, men nu vil Inge Jensen engagere sig i, at andre på hendes alder skal behandles på lige fod med yngre kandidater på arbejdsmarkedet.
- Vi er noget helt andet end det grå guld. Vi er en arbejdsressource på lige fod med alle andre – hverken bedre eller værre, siger hun.
Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.
FAKTA
Når en 55 til 64-årig søger 100 job bliver de kun indkaldt til en samtale 1,4 gange i gennemsnit.
Dog står det ikke helt så slemt til som tidligere. I 2000 var kun 31 procent af de 60-64 årige i beskæftigelse.
I 2014 var andelen steget til 48 procent i samme aldersgruppe.