Indvandreres sygefravær i bund

Århus Kommune vil undersøge hvorfor nydanske plejeansatte har lavere sygefravær end deres danske kollegaer.

Hvis den plejeansatte har en indvandrerbaggrund, har han eller hun også et markant lavere sygefravær end resten af plejepersonalet. Det er nye tal fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der viser, at plejeansatte med indvandrerbaggrund har 25 procent mindre sygefravær end deres danske kollegaer.

Ifølge JP Århus vil Århus Kommune derfor undersøge nærmere, hvad forskellen i sygefravær kan skyldes.