Igen rent vand i Enslev og Blenstrup
Borgerne i to landsbyer nord for Randers kan igen drikke vandet uden at frygte for colibakterier.
13. jul 2007, kl. 13:56
Mere end 30 dage gammel
Borgere, der modtager vand fra Enslev-Blenstrup Vandværk nord for Randers, kan godt lægge de store gryder væk igen. Det er nemlig ikke længere nødvendigt at koge vandet.
I onsdags blev der udsendt en såkaldt kogeanbefaling, fordi der var fundet colibakterier i vandet. Resultatet af nye undersøgelser har vist, at vandet igen er rent og kan drikkes direkte fra hanen. Det oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.
Problemet er blevet lokaliseret til vandværkets rentvandstank, som ikke længere er i brug, oplyser Jan Skovrider, der står for den daglige drift af vandværket.