Hvor er fansene henne?
Ikke mange trodsede regnen for at se Danmark tabe til Island
Arrangørerne af et fodbold-arrangement på Bispetorv i Aarhus lørdag aften havde ikke heldet med sig.
Forud for U/21-landskampen mellem Danmark og Island havde arrangørerne opstillet en storskærm, sådan at også fodboldglade østjyder kunne følge kampen i Aalborg i en festlig kulisse.
Desværre silede regnen ned dagen lang. Derfor var ikke en eneste roligan dukket op, da TV 2 | ØSTJYLLAND sendte direkte fra Bispetorv kort tid inden, at kampen begyndte.
De fodboldfans, der dukkede op senere, kunne dog glæde sig over, at det faktisk klarede en smule op over Aarhus Midtby i løbet af aftenen.
Til gengæld var der ikke meget at varme sig på fodbold-fronten. Danmark tabte landskampen til Island med 1-3.