Hvem spiser flest?
Kvalifikation til DM hotdog-spisning er i gang
10. maj 2013, kl. 07:25
Mere end 30 dage gammel
Er du glad for hotdogs, og er du god til at spise hurtigt, så har du nu muligheden for at kvalificere dig til danmarksmesterskaberne i hotdog-spisning.
Lige nu er de indledende runder nemlig i gang hos Trianglens Pølsevogn i Silkeborg. Her kan man møde op, betale 100 kr., og så se hvor mange hotdogs, man kan spise på en halv time.
Gør man det godt, kan man altså kvalificere sig til DM, der finder sted i Silkeborg den 15. juni. Det skriver Midtjyllands Avis.
Den regerende danske mester i hotdog-spisning hedder Benny Steffensen. Sidste år klarede han 24 hotdogs på en halv time.