Hvem er Årets Førstehjælper?

To østjyske virksomheder nomineret

To østjyske virksomheder er nomineret, når Røde Kors på tirsdag uddeler prisen for Årets Førstehjælper.

Den ene af de to virksomheder er Jyske bank med hovedsæde i Silkeborg. Ifølge Røde Kors er Jyske Bank indstillet til prisen, fordi det østjyske pengeinstitut har tilbudt alle 3.900 medarbejdere et gratis førstehjælpskursus.

Derudover er 88 af de i alt 110 afdelinger udstyret med en hjertestarter.

Foruden Jyske Bank er også fødevarevirksomheden Dupont Nutrition i Brabrand indstillet til prisen som Årets Førstehjælper.

I løbet af de seneste to år har Dupont Nutrition uddannet cirka 250 ansatte i førstehjælp. Virksomheden har også opsat fire hjertestartere på arbejdspladsen i Brabrand.

Prisen som Årets Førstehjælper uddeles tirsdag den 29. april i København.