Husk tøj og dyne!

Foto: Tonny Foghmar

Fødeafdeling vil spare penge på tøjvask

Når fødende sætter kursen mod fødegangen på Aarhus Universitetshospital gælder det om at pakke ordentligt hjemmefra.

Som led i besparelser har fødeafdelingen nemlig fra 1. juni har indført en huskeliste over ting man skal medbringe. Den omfatter blandt andet en babydyne og eget linned til babydynen, tøj til moren under fødslen samt tøj til barnet og moderen under hele indlæggelsen.

Fødeafdelingen håber dermed at kunne spare mange penge på tøjvask:

- Til hver en tid prioriterer vi, at der er en jordemoder til stede ved fødslen og en høj sikkerhed og kvalitet i patientbehandlingen. Og det prioriterer vi altså før vasketøj, siger Joan Dürr, chefjordemoder ved Aarhus Universitetshospital til P4 Østjylland.

Hvert år bruger fødeafdelingen over 500.000 kroner på vask af tøj og linned til mor og barn.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig