Hundredevis af løbere bekæmper kræft: Vi ønsker at hjælpe

Over 600 løbere var mødt op til Knæk Cancer-løbet lørdag. Medicinstuderende fra Aarhus Universitet stod bag, og overskuddet gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse

00:42

VIDEO: Knæk Cancer-løbet havde over 600 deltagere, der alle mødte op for at støtte det gode formål.

Knæk Cancer-ugen nærmer sig, og vi er nu kun to dage fra ugen, der hvert år sætter fokus på kræft.

Men allerede lørdag var Uniparken ved Aarhus Universitet fyldt med over 600 løbere til årets Knæk Cancer-løb. Donationsløbet er arrangeret af Onkologisk Selskab for Medicinstuderende for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse.

Læs også Mistede far til kræft: Nu laver de Fuck Cancer-armbånd

- Vi forventer, at vi samler en god donation ind, så vi kan hjælpe med Kræftens Bekæmpelses gode arbejde. Både med hensyn til at bakke op om de patienter, der rammes af kræft, men også i den støtte, de giver til pårørende og forskning inden for området, siger Pernille Jensen, der har været med til at arrangere løbet.

Jeg har selv som 20-årig haft leukæmi. Og jeg har en datter, der som 2-årig i 2004 også fik leukæmi. Så vi har i særdeleshed haft det meget tæt inde på livet.

Lars Lisberg Nielsen, deltager i Knæk Cancer-løbet

Onkologisk Selskab for Medicinstuderende – eller OSM – er selv en non-profit organisation, og overskuddet går altså ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Løberne var mødt talstærkt op for den gode sag, og flere af dem havde ganske særlige grunde til at løbe.

- Jeg har selv som 20-årig haft leukæmi. Og jeg har en datter, der som 2-årig i 2004 også fik leukæmi. Så vi har i særdeleshed haft det meget tæt inde på livet, siger Lars Lisberg Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Pernille Jensen er medicinstuderende og har været med til at arrangere Knæk Cancer-løbet.

Mange forskellige løbere

Men det var ikke kun tidligere kræftpatienter der var mødt op. En bred vifte af kræftbekæmpere deltog i løbet.

Kræft i Danmark

  • Hver tredje dansker får kræft, før de fylder 75 år.
     
  • Hvert år får 37.200 danskere kræft - det er 102 om dagen.
     
  • Flere end halvdelen overlever kræft.
     
  • 15.500 danskere dør af kræft om året - det er 42 om dagen.
     
  • Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt danskere.
     
  • 284.971 danskere lever med en kræftdiagnose.
     
Kilde: TV 2

- Den type mennesker, vi ser i dag, er både børn, studerende og ældre mennesker. Folk, som har kræft tæt inde på livet og folk, der kender nogen, der har haft det tæt inde på livet. Det er jo en ting, som vi stort set alle sammen har haft berøring med på en eller anden måde, siger Pernille Jensen, der selv er medicinstuderende på Aarhus Universitet.

Man kunne løbe 5 kilometer eller gå 2,5 kilometer.

Man kan vælge mellem 5 kilometer løb eller 2,5 kilometer gang, og de studerende havde sørget for masser af underholdning og goodiebags på ruterne. Desuden var der livemusik, stand-up, boder og tombola, så der var lagt op til at nyde den sidste lørdag i efterårsferien.

Læs også Satellit skudt af sted til Merkur - mission hviler på østjysk teknologi

- Det er sjovt at nyde det gode vejr og gå en rask tur på et par kilometer. Det er overskueligt, vil jeg sige, det tager trefire timer, og så er det det. En hyggeligt eftermiddag, siger Lars Lisberg Nielsen.

Knæk Cancer-ugen starter mandag den 22. oktober.