Hospital vil svanemærkes: Slut med overforbrug af plastik

Regionshospitalet Randers er gået ind i kampen om at blive mere bæredygtig. Ambitionen er at opnå det nordiske Svanemærke.

02:03

VIDEO: På Regionshospitalet Randers jubler servicemedarbejderen Susan Bach over, at hospitalet nu vil være bæredygtigt.

Hospitalerne er nogle af de helt store syndere, når det kommer til at have et overforbrug af plastik, engangsservice og bruge andre miljøbelastende ting.

Sidste år blev der alene brugt 920.000 plastikposer på hospitalerne i Randers og Grenaa, men nu har medarbejdere på Regionshospitalet Randers taget initiativ til at bringe det høje tal gevaldigt ned.

Som store hospitaler sætter vi et ret betydeligt co2aftryk, og det vil vi gerne gøre noget ved.

Maria Gaden, projektleder

- Det tror jeg udspringer af en generel debat i samfundet. Vi sorterer jo derhjemme, og så er der nogen, der med rette har spurgt, hvorfor vi ikke også gør det her på hospitalet, siger Jonas Dahl, der er hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers, til TV2 ØSTJYLLAND.

Maria Gaden fortæller, at Regionshospitalet Randers også kigger deres produkt efter i sømmene. De har blandt andet skiftet deres rengøringsmidler ud med produkter, der er Svanemærket. 

Én af dem, der har stillet dette spørgsmål, er den tidligere jordemoder Maria Gaden. Derfor har hun sat skub i arbejdet med at gøre hospitalet i Randers mere bæredygtig. Målet er at få det nordiske svanemærke.  

- Som store hospitaler sætter vi et ret betydeligt co2aftryk, og det vil vi gerne gøre noget ved, siger Maria Gaden, der i dag er projektleder for Bæredygtige Hospitaler hos Regional Udvikling, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Skoleelever samler skrald ind på 50 kilometer lang kyststrækning

Der er nok at tage fat på. Ifølge Maria Gaden producerer hospitalerne i Region Midtjylland nemlig 7.000 tons affald om året, og lige nu er det kun 20 procent, der blive genanvendt.

Små skridt og store ambitioner

Den bæredygtige omstilling på Regionshospitalet Randers sker i små skridt. I første omgang fokuserer hospitalet på at forbedre miljøarbejdet i Serviceafdelingen.

Her har de skiftet diverse produkter ud med mere miljørigtige produkter. De har også reduceret forbruget af plastik ved at give personalet deres egen private kop, som de skal bruge i stedet for at bruge plastikkrus. Og så har de sat fokus på miljøet, når der skal gøres rent.

Susan Bach arbejder i Serviceafdelingen på Regionshospitalet Randers. Her har de ansatte hver deres kop, som de stikker en seddel i med navn på, så de kan bruge den samme kop hele dagen. 

- Vi bruger rigtig meget wc rens på et hospital. Og det vi bruger lige nu, er ikke svanemærket. Og sådan er vi ligesom ved at kigge alle produkterne igennem, siger Maria Gaden.

Fokusset er også på at genanvende så meget som overhovedet muligt, og selvom det langt fra er alt, der kan genbruges, og at selve omstillingen tages i små skridt, har hospitalet store ambitioner.

På sigt er visionen, at vi får helt affaldsfrie hospitaler, hvor alt kører i cirkulære kredsløb. Det er den tankegang, vi har.

Maria Gaden, projektleder

- På sigt er visionen, at vi får helt affaldsfrie hospitaler, hvor alt kører i cirkulære kredsløb. Det er den tankegang, vi har, siger Maria Gaden.

Hvis det lykkes Serviceafdelingen på hospitalet at opnå Svanemærket, vil hospitalet brede deres arbejde med den bæredygtige omstilling ud i patientkøkkenet, på patientstuerne og i deres administrative kontorer.

Læs også Dennis bygger små træhuse: - Vi har ikke råd til at lade være

Medarbejdere jubler

Den grønne omstilling på hospitalet tvinger personalet til at tænke anderledes og de minder konstant hinanden om, at de skal genbruge så meget som muligt.

Det er jo genialt. Vi skal spare, hvor vi kan.

Susan Bach, serviceassistent på Regionshospital Randers

Men selvom det er en stor mundfuld, hospitalet og alle de ansatte står over for, hvis det skal lykkes at få Svanemærket i hus, er medarbejderne meget positive.

- Det er jo genialt. Vi skal spare, hvor vi kan, siger Susan Bach, der er serviceassistent på Regionshospitalet Randers, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Sådan hjælper du til at mindske plastik i havet

På hospitalet oplever de også en kædereaktion på de andre afdelinger, som bliver inspireret af Serviceafdelingens arbejde med at reducere miljøbelastningen.

- Det er fantastisk, når medarbejderne allerede nu siger ’hvornår er det vores tur vi vil også gerne være med’, siger hospitalsdirektøren, Jonas Dahl, til TV2 ØSTJYLLAND.

Svanemærket

Regionshospitalet Randers går efter at opnå Svanemærket:
 

  • Svanemærket er et nordisk miljømærke for produkter, der ikke er fødevarer.
  • Svanemærket har skrappe miljøkrav og krav til kemikalier
  • Varer med mærket indikerer, at varen er blandt de mindst miljøbelastende varer i den pågældende varegruppe.
     

Kilde: Ecolabel

Regionshospitalet Randers miljøindsats bidrager til Region Midtjyllands samlede ambition om en mere bæredygtig drift på regionens hospitaler.

Regionen arbejder nemlig netop nu på en ny strategi for bæredygtighed, som ventes færdig i løbet af 2019.

02:05

VIDEO: Henrik Gottlieb, formand fro hospitalsudvalget i Region Midtjylland, synes at det initiativ, som Regionshospitalet Randers har taget, skal udbredes til de øvrige hospitaler i Region Midtjylland.

Luk video