Horsens-rytter treer i klassiker

Klostergaard nummer tre i Paris-Tours

Den danske cykelrytter Kasper Klostergaard leverede søndag sit hidtil bedste resultat i en klassiker, da han blev nummer tre i Paris-Tours, som blev vundet af belgieren Greg Van Avermaet.

I finalen kunne Horsens-rytteren lige akkurat ikke nå at hente den stærke duo med italieneren Marco Mercato og belgieren Greg Van Avermaet, som var stukket af sted med fem kilometer til mål.

I stedet for at vente på spurten om tredjepladsen valgte den danske Saxo Bank-Sungard-rytter at køre alene halvanden kilometer fra målstregen.

Han fik hullet til frontgruppen og holdt til mål, hvor han kørte alene i mål som nummer tre.

Kasper Klostergaard var tydeligvis stærkt kørende og med i løbets mest seriøse udbrud, som var anført af danskerens tidligere holdkammerat Stuart O'Grady.  Paris-Tours er også kendt som sprinternes klassiker, fordi ruten er relativt flad fra start til slut.

To danskere har vundet løbet. Rolf Sørensen vandt det i 1990, mens Jakob Piil vandt i 2002.