Holdt kvinde indespærret
En 33-årig mand er sigtet for at have holdt en yngre kvinde indespærret i en lejlighed i Århus.
25. aug 2005, kl. 08:42
Mere end 30 dage gammel
Kriminalpolitiet i Århus har sigtet en 33-årig for frihedsberøvelse af en 22-årig kvinde samt vold mod hende.
Ifølge politiet har manden holdt kvinden indespærret i sin lejlighed fra mandag eftermiddag til tirsdag morgen.
Politiet havde i første omgang planer om at kræve manden varetægtsfængslet, men efterforskningen i sagen endte onsdag eftermiddag med, at politiet i stedet valgte at løslade den 33-årige. Manden er dog stadig sigtet i sagen. /ritzau/