Hjemmerøvere jagtes af politiet
Østjyllands Politi har fået flere spændende tips
13. apr 2011, kl. 13:15
Mere end 30 dage gammel
Takket være massiv omtale i medierne har politiet modtaget flere interessante tips i sagen om de to voldsomme hjemmerøverier på Skjoldhøjkollegiet i det vestlige Aarhus.
- De henvendelser vi har fået er både fra folk der bor på kollegiet og udefra, og vi foretager i dag flere afhøringer, siger Mogens Brøndum politikommissær ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Mogens Brøndum ønsker ikke at gå i detaljer, med de tips politiet har modtaget, han afviser dog, at der er kommet konkrete bud på, hvem de tre hjemmerøvere er.
- Jeg er dog ret så fortrøstningsfuld med hensyn til at få denne sag opklaret, siger Mogens Brøndum.