Per hjælper biologer med at undersøge kysten: Håber på bedre havmiljø

Det kræver mange hænder at undersøge undervandsmiljøet langs hele kystlinjen. Men der var heldigvis masser af frivillige, der søndag hjalp en gruppe forskere, så det kunne lade sig gøre.

01:58

VIDEO: Landet over har hundredvis af frivillige landet over undersøgt vandmiljøet ved kysterne.

Jo mere viden, vi har om havet, desto bedre er mulighederne for at beskytte vandmiljøet. Derfor brugte Per Lolk Reng sin søndag eftermiddag ved Kattegatcentret i Grenaa.

Læs også Løbere kæmper sig gennem smattet krigszone: - Det er et mudderhelvede

Men det var ikke for at se akvarierne, og det var heller ikke for den friske luft. Han tog nemlig prøver af vandet ved Grenaas kyst.

Den eneste måde, vi bliver klogere på, er ved at få tingene undersøgt. Det vil jeg da gerne give en hånd med.

Per Lolk Reng, frivillig vandprøveindsamler

- Den eneste måde, vi bliver klogere på, er ved at få tingene undersøgt. Det vil jeg da gerne give en hånd med, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Med flere hundrede DNA-prøver taget på samme dag, kan biologerne på Aarhus Universitet bliver meget klogere på, hvordan livet er under vandet ved kysterne.

Han er nemlig en af de 200 frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening, der hjalp med at tage prøver ved kysterne landet over.

Fra prøverne udtrækkes miljø-DNA, som skal bruges i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet.

- For første gang i Danmarkshistorien skal vi bruge frivillige til at gå ud og bruge frivillige til at tage miljø-DNA i havet. Det skal vi, fordi vi gerne vil finde ud af, hvad der lever ude i havet. Det ved vi alt for lidt om, siger Simon Leed Krøs, der er projektleder ved Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet vil i projektet, som de kalder Havblitz, samarbejde om, hvordan vi bedst passer på havets beboere.

Simon Leed Krøs er leder på projektet, og han er mægtig glad for, at så mange mennesker frivilligt hjælper dem.

Og det er en af grundene til, at Per Lolk Reng hjalp til.

- Jeg håber, det kan hjælpe med, at vi får et bedre havmiljø. Det er mit håb, siger den frivillige vandprøveindsamler.

Hjælpen er nødvendig

Selv hvis forskerne besluttede sig for tage prøverne selv, ville det tage så lang tid, at prøverne ville være misvisende.

Danmark har masser af kystlinje, og derfor er det umuligt at få de hele undersøgt. Med mindre altså man har flere hundrede frivillige til at hjælpe.

Hvis man skal kunne sammenligne vandprøver fra kysterne ved for eksempel Grenaa og Klitmøller, skal de nemlig være taget så tæt på hinanden som muligt, så årstiden ikke ændrer på forholdene.

- Vi kan se, hvis der for eksempel er nogle geografiske forskelle, så vil det ikke være påvirket af, hvilken tid på året, det er taget. Tidspunktet på dagen kan også have en indvirkning, siger Eva Egelyng Sigsgaard, der er biolog ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Eva Egelyng Sigsgaard er biolog ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, og ifølge hende, er de frivilliges hjælp helt afgørende.

Projektet strækker sig frem til 2020 og vil til den tid have involveret 400 frivillige. Og det er altså kræfter, som er nødvendige, for at målet er realistisk.

- Vi har ikke råd til at hyre 200 forskere, men vi har haft rigtig mange, der har ansøgt, og rigtig mange, der er ude i dag for at tage prøverne, så de kan give os et billede af, hvordan fisk og andre organismer svømmer rundt derude. Det er ret unikt og rigtig gavnligt forskningsmæssigt, siger Simon Leed Krøs til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Værre end mårhund - ny invasiv art på vej

Efter den syvende og sidste prøve er taget, så er det tid til at gøre status oven på strabadserne.

- Det har været hårdt, men alligevel fornøjeligt på den måde, at vi jo er lykkedes med at få taget de prøver der, siger Per Lolk Reng.’