Hjælp til at vende hjem
Særlig indsats for eks-jugoslavere
Horsens kommune gør for tiden en stor indsats for at hjælpe eks-jugoslaviske flygtninge hjem igen.
Repatrieringshjælpen gælder alle flygtningegrupper, men Horsens Kommune har valgt at fokusere med ekstra information til eks-jugoslaverne, hvor særlige forhold gør sig gældende.
- Dels er der tale om en stor gruppe. Dels er det en gruppe, som er svær at nå ud til. Mange er traumatiserede og fastlåste, og de er meget blufærdige. De ville aldrig møde op til et normalt informationsmøde. Det er en mere sårbar gruppe, siger repatrieringskonsulent Lis Bertelsen fra Job Horsens til Horsens Folkeblad.
Kommunen har fået 1.3 mill. Kroner fra Socialministeriet til projektet, hvor flygtninge får hjælp til at undersøge mulighederne for igen at bo i deres hjemland.
Bare i år har ti personer fundet hjem igen.