Hev to guldmedaljer hjem

Rasmus Bonde fik dobbelt jackpot

Det blev til hele to guldmedaljer for badmintonspilleren Rasmus Bonde fra AB Aarhus.

I herredouble og i mixdouble var der i dag aarhusiansk deltagelse i finalerne ved Danmarksmesterskaberne i badminton i Vejen.

Kim Astrup og Rasmus Bonde spiller til dagligt sammen i AB Aarhus, men i dag stod de på hver sin side af nettet.

I begge kampe var det Rasmus Bondes hold, der løb med guldet.

- Det er fantastisk. Jeg har været tæt på for et par år siden. Nu står jeg her med en DM-titel, og jeg har faktisk chancen for at få en til. Så jeg er super lettet og mega stolt over at have vundet Danmarksmesterskabet, det er ikke mange, der kan sige det, så jeg er meget glad, sagde Rasmus Bonde efter sin første sejr.