Her sælges huse i massevis
Se hvilke villaveje der er med på hitliste
Helenelyst i Brabrand, Frederik d. II's Alle i Skanderborg og Rønvangen i Hinnerup har alle noget tilfælles.
De er nemlig alle med på listen over villaveje i Danmark, hvor der er solgt flest boliger i 2012. Det viser en opgørelse, Boligsiden.dk netop har offentliggjort.
Boligsiden.dk har lavet en søgning på solgte enfamiliehuse i 2012. Kun veje, hvor der er solgt 10 huse eller flere er med i undersøgelsen.
Det er primært omkring de store byer, de mest populære villaveje ligger og Østjylland er altså repræsenteret med hele 9 veje på listen.
Disse ni østjyske villaveje er med på salgshitlisten:
Helenelyst, Brabrand 17 handler i 2012
Frederik d. II's Allé, Skanderborg 13 handler i 2012
Holme Parkvej, Højbjerg 12 handler i 2012
Rønvangen, Hinnerup 11 handler i 2012
Holmstruphøjvej, Aarhus V 11 handler i 2012
Skelagervej, Aarhus N 11 handler i 2012
Skejbygårdsvej, Risskov 10 handler i 2012
Kongefolden, Skanderborg 10 handler i 2012
Kærgade, Randers SV 10 handler i 2012
Kilde: Boligsiden.dk