Her rammer strejken
Onsdag strejker store dele af personalet i ældreplejen og på de østjyske sygehuse. Se oversigt over strejken og dens konsekvenser.
Fra på onsdag strejker sygeplejersker og social- og sundhedspersonale i store dele af Østjylland.
Konflikten rammer både ældreplejen og de fleste afdelinger på de østjyske sygehuse.
Mange steder er der oprettet et nødsberedskab, sådan at de vigtigste opgaver stadig bliver udført. På sygehusene gælder det blandt andet intensiv-afdelingen på Regionshospitalet i Randers, to kræftafdelinger på Århus Sygehus og børneafdelingen på Skejby Sygehus.
I ældreplejen betyder konflikten, at indkøb, aktiviteter, rengøring og tøjvask på mange ældrecentre ikke blive udført som normalt.
Til gengæld får de ældre stadig den medicin, de har behov for, ligesom der også vil blive leveret mad.
Ved at klikke på linksene i oversigten ovenfor til højre kan du holde dig orienteret om konfliktens betydning for både ældrepleje og sygehuse i dit lokalområde.
Syddjurs Kommune har dog endnu ikke informationer på sin hjemmeside.