Her er de ti veje med flest fartbøller

Østjyllands Politi har nogle favoritveje, når der skal fældes fartsyndere

Der er stor forskel på hvor mange fartsyndere, der ryger i fælden, når Østjyllands Politi er på vejene med kontrolkameraet. Det viser tal fra Østjyllands Politi, som TV 2 | ØSTJYLLAND har fået indsigt i.

Tallene stammer fra hele 2015, og der tegner sig et klart billede af, hvor Østjyllands Politi får udskrevet flest bøder.

Det er naturligvis på den meget trafikkerede Grenåvej. Her blev der i 2015 udskrevet 2.231 bøder - det giver potentielt mere end tre millioner kroner til statskassen - alene i bøder skrevet på Grenåvej.

Randersvej er nummer to på listen, hvor der årligt skrives 1.709 bøder, der potentielt genererer 2,4 millioner kroner.

Tallene: Så meget tjenes på fartkontroller

Til gengæld bliver der også brugt mange timer på kontroller på disse adresser. I 2015 kontrollerede politiet 539 timer på Grenåvej og 354 timer på Randersvej.

Herunder kan du se hele top 10'en over de veje, hvor Østjyllands Politi skrev flest bøder i 2015.

1. Grenåvej, 2.231 bødesager, 3.006.500 kroner i maksimalt bødeprovenu. 539 kontroltimer.

2. Randersvej, 1.709 bødesager, 2.400.000 kroner i maksimalt bødeprovenu, 354 kontroltimer.

3. Hadsundvej, 778 bødesager, 1.276.500 kroner i maksimalt bødeprovenu, 57 kontroltimer.

4. Christian X's Vej, 678 bødesager, 945.500 kroner i maksimalt bødeprovenu, 294 kontroltimer.

5. Viborgvej, Randers, 645 bødesager, 944.000 kroner i maksimalt bødeprovenu, 172 kontroltimer.

6. Viborgvej, Aarhus, 464 bødesager, 701.000 kroner i maksimalt bødeprovenu, 57 kontroltimer.

7. Sindalsvej, Aarhus, 436 bødesager, 665.500 kroner i maksimalt bødeprovenu, 31 kontroltimer.

8. Hovedvejen, 409 bødesager, 573.500 kroner i maksimalt bødeprovenu, 86 kontroltimer.

9. Sindalsvej 15, Aarhus, 397 bødesager, 626.500 kroner i maksimalt bødeprovenu, 41 kontroltimer.

10. Jyllands Allé, 309 bødesager, 441.500 kroner i maksimalt bødeprovenu, 243 kontroltimer.