Helt speciel ejendom nu på tvangsauktion: - Det niver i hjertet

Ejendom på tvangsauktion byder på masser af historie. Købere får ikke samtalekøkken.

Ejendommens offentlige vurdering lyder på 11.800.000 kroner. Foto: boliga.dk

- Jeg har haft nogle måneder til at fordøje det, men jeg synes, det er synd for lokalområdet.

Tidligere bestyrelsesformand for Margrethelyst Friskole Lene Schoor-Jørgensen er følelsesmæssigt påvirket af den skæbne, der er overgået den nu lukkede friskole ved landsbyen Falling Skove syd for Odder.

Læs også Fotograf tog billede på dronningens bryllupsdag - nu bliver billedet genskabt

Skolens lærere og elever havde sidste skoledag den 28. juni, og nu er Margrethelyst Friskole blevet begæret på tvangsauktion, skriver boligsitet Boliga.dk.

Det er de færreste ejendomme, der byder på egen fodboldbane. Foto: boliga.dk

Fællesskab og fodboldbaner

Potentielle købere får hverken samtalekøkken eller altan, hvis de slår til og anskaffer sig ejendommen, hvis historie går tilbage til 1960.

For mig står årene på friskolen som en særlig tid.

Lene Schoor-Jørgensen, tidl. bestyrelsesformand, Margrethelyst Friskole 

Til gengæld byder den tidligere folkeskole på 1,7 hektar grund med shelter, bålplads, fodboldbaner og cykelskur.

Læs også Troels Kløvedals hus er til salg

Margrethelyst Friskole havde både tilknyttet en SFO og en børnehave, og ifølge tidligere bestyrelsesformand Lene Schoor-Jørgensen var friskolen noget ganske særligt. 

- Det er mega trist. Det niver lidt i hjertet hver gang, jeg kører forbi, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Livet på skolen handlede om fællesskab og rummelig. Skolen tog børn ind, der måske ikke ville passe i et kæmpe setup. Alle kendte alle. Det gav en masse tryghed.

Lene Schoor-Jørgensen var i sommer med til at lukke den sidste elev ud af Margrethelyst Friskole. 

Faldende elevtal

Ejendommens offentlige vurdering lyder på 11.800.000 kroner, og dens fremtid er altså åben for den højest bydende.

Margrethelyst Friskole opstod i 2011, da kommunen lukkede Ørting-Falling Centralskole. 

Ejendommen, der nu er på tvangsauktion, er beliggende på Persievej ved landsbyen Falling Skove. Foto: Google Maps

Direktør for Børn, Unge og Kultur i Odder Kommune Karsten Poulsen havde også gerne set, at friskolens levetid var blevet længere. 

- Det er brandærgerligt, at friskolen har været nødt til at lukke på grund af faldende elevtal, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter: 

Læs også Rådyr på kirkegård skulle skydes: Nu har sagen fået lykkelig slutning

- Vi har gjort, hvad vi kunne, for at hjælpe skolens forældre og bestyrelse med at få omplaceret børnene, og nu er børnene kommet godt videre. 

Ejendommen på Persievej ved landsbyen Falling Skove bærer tydeligt præg af af sin fortid med børn.

Et særligt blik

Lene Schoor-Jørgensen var den 28. juni med til at lukke den sidste elev ud af Margrethelyst Friskole og låse friskolens døre permanent.

- Livet går jo videre, men når jeg møder forældre eller børn, der har været tilknyttet skolen, bliver der udvekslet et særligt blik. For mig står årene på friskolen som en særlig tid, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.