Helmuth tilbage til rødderne

Skuespilleren Frits Helmuth er flyttet til Randers. Han er bundet af Jylland og har fundet sig en kæreste i byen.

- Randers er en skøn by, og der er her, jeg udspringer fra. Desuden har jeg i Randers fundet en kæreste, som jeg holder meget af.

Sådan forklarer skuespilleren Frits Helmuth, hvorfor han netop er flyttet til Kronjylland. Skuespilleren var fredag gæst i TV 2 / ØSTJYLLANDs MiddagsMagasin. Her fortalte han blandt andet, at han er glad for at bo i den landsdel, det meste af hans familie stammer fra. Han kender desuden Randers fra de mange besøg på Hotel Randers i løbet af de seneste 50 år.

Se hele interviewet ved at klikke <A href="http://media.tv2regionerne.dk/oestjylland/22/helmuth.asf">her</A>.