Helenius tilbage i Aalborg: Vi ramte ikke vores niveau

SIF-angriberen Nicklas Helenius fik et skidt gensyn med klubben, der ejer ham, da han gæstede Aalborg søndag

00:49

Søndag eftermiddag tørnede AaB på hjemmebane sammen med de rødblusede silkeborgensere. I spidsen for Silkeborg IF var Nicklas Helenius, der for en stund var hjemme på sin gamle hjemmebane.

Med et 0-3-nederlag blev det dog ikke til et kærkomment gensyn med Aalborg for angriberen.

- Det var fint at være tilbage, men det blev jo desværre til et nederlag. Jeg synes, at vi er fint med i 1. halvleg, men AaB er bare utrolig effektive, sagde Helenius efter kampen.

Læs også Silkeborg blev sænket af hattrick i Aalborg

Nordjyderne scorede samtlige tre mål i 1. halvleg.  Nyindkøbet Jakub Sylvestr blev noteret for intet mindre end et vaskeægte hattrick.

- Efter at de kom foran, var de rigtig dygtige med bolden, og vi havde svært ved at erobre bolden i vores pres, lød det fra Nicklas Helenius, der dog ikke var meget bekymret over spillet og de formentlig missede muligheder for at nå top 6.

- Vi tænker ikke på top 6. I stedet tager vi bare én kamp ad gangen, men i dag ramte vi ikke vores niveau.

Læs også Sillkeborg-træner afviser al snak om slutspil

Silkeborgs cheftræner, Peter Sørensen, stod med stort set den samme følelse efter kampen som sin angriber.

- Jeg synes faktisk, at holdet leverede en hæderlig indsats. Det var en jævnbyrdig 1. halvleg, men AaB var skarpere til at omsætte chancer til mål end os, sagde han.

Med nederlaget forbliver Silkeborg IF på niendepladsen i rækken med fem point op til top 6.   

00:47

VIDEO: Se hele interviewet med Peter Sørensen her. 

Luk video