Hedebølgen var tæt på
Det blev kun til en varmebølge
23. jul 2013, kl. 11:54
Mere end 30 dage gammel
Det var lige ved og næsten, at østjyderne fik en hedebølge, men mandagens temperaturfald spolerede muligheden.
Mandag konstaterede DMI's meteologer, at weekendens varme havde udløst en varmebølge. Men der manglede lige det sidste, før der var tale om en hedebølge - og det ødelagde mandagens lavere temperaturer.
- Lørdag og søndag lagde faktisk op til, at det kunne blive hedebølge i Østjylland, men mandag kunne temperaturmæssigt ikke følge med. Så det blev kun til sommerens første varmebølger i denne omgang, men sommeren er jo lang endnu, siger klimatolog Claus Kern-Hansen.